(as this workshop are happening i Denmark, the following text are in Danish).
Så kan jeg endelig løfte sløret for den kommende foto- og styling workshop som jeg afholder sammen med fotograf Diana Lovring den 29. oktober. Jeg er så stolt over at kunne præsentere den og samtidig meget spændt på hvordan det vil blive modtaget.
Det er en kreativ workshop for bloggere og virksomheder i interiørbranchen, og vi forbereder en dag hvor du kan lære en masse om foto og styling og hvordan du skaber den helt rigtige stemning i dine billeder med enkle virkemidler. Det hele foregår i de smukkeste og inspirerende omgivelser på Sophiendal Gods i Skanderborg.
De første pladser er allerede booket og vi har kun plads til max 12 deltagere, så skynd dig at sende en tilmelding hvis du har lyst til at være med!
Her er lidt mere info om indhold og alle de praktiske oplysninger:
———————–
Sådan skaber du stemning i dine fotos – Foto- & styling workshop
En dag fyldt med inspiration til hvordan du kan tage bedre fotos til brug i sociale medier, på din blog eller til dit website.
DU VIL LÆRE MERE OM:
– At skabe den rigtige stemning i dine billeder, og hvor vigtigt det er for din visuelle identitet
– Hvorfor den visuelle identitet er vigtigere end aldrig før i dagens markedsføring
– Hvilke virkemidler du kan bruge for at skabe den rigtige stemning
– At skabe visual storytelling og opnå et kreativt workflow
– Hvordan du tager de gode fotos og opbygge dit eget hjemme fotostudie
I løbet af dagen får du rig mulighed for at prøve kræfter med det vi lærer dig. Under vores vejledning får du lov til at style og tage de smukkeste billeder. Du medbringer kamera eller telefon til at fotografere med og vi sørger for props.
Dagen tilbringes i de smukkeste omgivelser på Sophiendal Gods i Veng ved Skanderborg. Vi bliver forkælet med let morgenmad, en lækker frokost og selvfølgelig lidt til den søde tand om eftermiddagen.
DATO: 29. oktober 2015 kl. 9-17
STED: Sophiendal Gods, Låsbyvej 82, 8660 Skanderborg
PRIS: Kr. 1.750,- ex moms. Du vil modtage en faktura
TILMELDING: Tilmelding til heidi(at)cousin.dk, senest den 18. oktober 2015
Så kom og vær med til en inspirerende og lærerig dag! Det vil være så dejligt at se dig
Heidi